Novruz DK


0 Comments | Last Update: juli 13, 2015

Novruz

Novruz er helligdagen for Naturens genfødsel og opvågning, menneskernes renhed og ligestilling. Novruz er forårets første dag og begyndelsen på det nye år i de østlige lande. Novruz bliver fejret på dagens forårsjævndøgn, hvilket sædvanligt sker d. 21. marts. I Azerbaijan fejres Novruz mest som forårsfest. Vi siger ”Velkommen” til foråret med sange, danse, søde sager og god mad.

Vi begynder at fejre Novruz 4. tirsdag før helligdagen. Det minder lidt ”4 søndage i Advent” i danske Jul. Familien samles hvert tirsdag ved et bord, som er dækket festligt, tænder for lysene, snakker, spiser søde sager og tørrede frugt. Hver tirsdag betyder en af naturens symboler: 

1. tirsdag – Vand tirsdag
2. tirsdag – Ild tirsdag
3. tirsdag – Luft tirsdag
4. tirsdag – Jord tirsdag. 

Den sidste tirsdag fejres særligt. Man laver speciel mad, tænder for lysene, spår, laver sjovt med sine bekendte og naboer, synger, danser, fortæller historier om fortiden, og ikke mindst minder alle de døde i familien. Til sidste tirsdag laver man Lobija chilo – ris med bønner, samt med fisk. Fisk er et symbol for rigdommen, så fisken skal altid være på bordet. 

Rengøring er pålagt i hvert hjem. Hele huset skal være rent og skinner af renheden før Novruzen skal fejres. Så vinduerne pustes, støvet samles op fra reolerne, gamle ting og sager, som er gået længst i stykker, smides ud..

Børnene fra kvarteret samles på gaden, laver bål og hopper over bålet, mens de siger højt deres ønsker.

21. Marts Hvert År fejres der Novruz dagen..

Som til danske Jul fejrer man også aftenen før helligdagen. Aftenen hedder Bayram Akhshami – aftenen før Bayram. Om dagen går man og besøger gravpladserne for familiemedlemmer, som er død, bringer søde sager på deres gravplads, blomstre m.m. Samme dag får alle børn gaver, nyt tøj, kvinderne bager, laver mad, tager pænt tøj. Hele familien samles omkring flot dækket bord, spiser mad, og bagefter tænder et lys for hver familiemedlem, drikker te, spiser søde sager, danser og synger.

Til Novruz laver man specielle søde sager, som shekerbura, badambura, pakhlava, qurabiya, Karabakh kete, shorgogal m.m.

Novruzens vigtigste symbol er Ild. Vi tænder for bålet og hopper over bålet mindst 7 gange, og hver gang skal vi ønske noget særligt for sig selv og for familiemedlemer og venner – alle dem, vi holder meget af. Hver tirsdag tænder vi også levende lys. Antal af lysene skal være lige med antal af familiemedlemer.

Novruzens næste symbol er Semeni. Semeni er lige spirede hvede, som betyder nyt liv, grønt, forår.

Farvede æg er også vigtige del af Novruz, som også symbolyserer livet.

På Novruz bordet skal man have en bakke – khoncha, som er fyldt med tørrede frugter, søde sager, semeni, friske frugter, konfekter m.m. Lysene for hver familiemedlem skal således sættes på bakken og tændes, når familien samles ved te bord.

Novruz er elsket af alle i Azerbaijan. Både børn og voksne venter på Novruz med et særlig spænding. Det er helligdag, som ikke er tilknyttet til religion eller nation. Alle i Azerbaijan fejrer Novruz.

Til selve Bayram – Novruz dagen går man og besøger først og fremmest de ældste familiemedlemmer – bedsteforældre, onkler og tanter m.m. Man laver også udstillinger, gammeldags teater, koncerter o.s.v.

Til Novruz dækker man også et separat bord, hvor man lægger 7 ting, som begynder med bogstave ”S” på azeri tyrkisk. Blandt dem: Semeni – symbol for fødslen, nyt liv, Sikke – mønter, gerne af guld – symbol for rigdommen, Sermisag – hvidløg – symbol for helbred, Sumah – sumakh-krydder, som man bruger til maden – symbol for solen m.m. Man sætter på bordet et lille akvarium med 2 små guldfisk. Derudover skal der være på bordet et Spejl som symbol for renheden.

Novruz ender d.13. dag efter Bayram dagen, somfalder ca til 1. eller 2.April. På dagen tager man nu visne Semeni og smider i en flod. Man laver også picnic med grill mad og sang og dans.

Efter at Azerbaijan i 1920 blev erklæret som et sovjetisk republik, blev der forbudt at fejre Novruz i Azerbaijan, men folk trods for forbudet, fejrede helligdagen skjult i deres hjem. De kunne kun fejre den indendørs. Kun først i 1967 Shikhali Gurbaniov, som var statsminister i Azerbaijan, har underskrevet et lov, hvir Novruz godkendes som national helligdag. Samme år blev han dræbt af en læge med en injektion. Han var kun 42 år gammel. Formodentligt for at elske sit folk. Takket være Shikhali Gurbanov fejres Novruz i dag i Azerbaijan på statsniveauet.

Den 19. Februar 2010 efter at Azerbaijan har taget initiativ for at præsentere Novruz til FN, blev denne helligdag inkluderet til FN’s kalender. Nu fejres Novruz som internationalt helligdag i hele verden. Også i København og Danmark!

Personligt synes jeg, at der er mange Novruz traditioner, som ligner entet danske Jul eller Påske. Det er kun bevis for, at i gamle dage var der ikke nationer, og at alle mennesker på Jorden har de samme rodder.

Tillykke med Novruz!

If you like it, share it.
Share on Facebook0Tweet about this on TwitterShare on Google+0Pin on Pinterest0Share on LinkedIn0Share on VKEmail this to someonePrint this page

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

↑ Top